Om mig

Min klinik er i Hjørring.

Jeg har en 2 årig kranio sakral uddannelse fra skolen ved Lene Kall ved Randers. Indbygget i uddannelsen er bindevævs- og muskelmassage, bone bending, organ massage, og behandling af babyer og større børn.

Jeg har en baggrund/uddannelse indenfor sundhedspleje, med anatomi og fysiologi og erfaring fra både sygehus og plejehjem.

Udover arbejdet i min klinik som kranio sakral terapeut, arbejder jeg som rådgiver for familier, børn og unge og med diagnoser som autisme, ADHD, sanseintegrationsproblematikker og meget andet. 

Jeg har selv fået kranio sakral behandlinger mod eftervirkninger af hjernerystelse, og oplevet at behandlingen kan løsne op for muskelspændinger, ondt i nakken, pres i hovedet, tinnitus og hovedpine.

Fokus i kranio sakral terapien, er det hele menneske, og hvordan det hele spiller sammen i os mellem muskler, nerver, bindevæv, tanker, følelser osv. I KST har vi mulighed for via behandling at give kroppen en start hen mod at kroppen selv arbejder videre mod selv helbredelse.

Kranio sakral terapien har en god effekt ved hjernerystelse, og kan give en dyb ro. Derfor er behandlingen god også ved stress og søvnproblematikker.

Seneste kommentarer

Del siden